Regler for konkurrencer – Cafe 28/11

I lyset af de nye AI funktioner i Photoshop og andre programmer, gennemgik jeg nogle af de regler for fotokonkurrencer som man. kunne finde hos SDF og Region Nord. Jeg har vedlagt præsentationen.

Jeg tror vi kom frem til at den regel der generelt passede bedst til vores klub var Region Nord’s

Autorerne hæfter for det juridiske indhold af deres billeder. Ved billeder sammensat af flere elementer, skal ophavs- og brugsretten til alle elementer ligge hos autor.

For hvert billede gælder det, at alle billedinformationer i et billede skal stamme fra fotografiske optagelser, dvs. billeder optaget på et lysfølsomt medium, og optaget af fotografen selv.

Alle former for billedbehandling, herunder digitalt og mørkekammerarbejde, er tilladt, så længe fotografen selv udfører behandlingen og ikke tilføjer fotografiske elementer, som ikke er skabt af fotografen selv.

Fotografen skal kunne fremsende originalfiler, som indeholder exif-data og alle billedets deleelementer, hvis der opstår tvivl om billedet.

Du kan finde informationen samlet under menu punktet “Fotokonkurrencer i klubregi”

Download præsentationen

Regler-for-billeder-til-konkurrencer